Endnu en SIF’er på ligalandsholdet
Michael HelligsøSIF må undvære flere profiler i store dele af opstartsfasen
FODBOLD På lørdag drager et kombineret U21- og ligalandshold på træningstur til Dubai, og med i truppen er de to Silkeborg IF-profiler Jens Martin Gammelby og Robert Skov.
Onsdag formiddag blev det så officielt, at de får følgeskab af en klubkammerat.
Den 20-årige midtbanespiller Sammy Skytte er efterårudtaget til det danske hold som erstatning for AGF-angriberen Kasper Junker, der må melde fra på grund af en knæskade. Det meddeler DBU på Twitter.
For et år siden kom Sammy Skytte med på U20-landsholdet og efter et år med masser af spilletid i Superligaen for SIF har han formået at holde sig inde omkring landsholdene.
I oktober fik han debut for U21-landsholdet, og nu kan han altså se frem til en tur med ligalandsholdet.
Ligalandsholdet vender først hjem den 16. januar, så det er en stor del af opstarten i klubben, som de tre SIF-spillere misser.
SIF må desuden undvære angriberen Gustaf Nilsson, der er med det svenske U21-landshold.