Festlige pirater i Silkeborg
»Piraterne fra Penzance« i Jysk Musikteater på fredag
SILKEBORG På fredag den 5. januar kan man opleve Gilbert and Sullivans operette »Piraterne fra Penzance« med sentimentale sørøvere, bøvede betjente, dejlige damer, tunghøre tanter, flotte fyre og gamle generaler i en opførsel med Den ny Opera og Figaros.
Her varetages alle rollerne af sopranen Lisbeth Kjærulff, barytonen Hans Dueholm og skuespiller, sanger og entertainer Rasmus Krogsgaard.
Historien handler om den unge Frederic, der er sat i lære hos en flok blodtørstige pirater. Frederic kan først blive en fri mand, når han fylder 21. Dsværre er han født den 29. februar og må derfor vente, til han er 84. Men da han møder en generalmajor og dennes mange døtre, falder han pladask for den skønne Mabel.