Bilist havde narko i blodet og i bilen

SILKEBORG En 25-årig mand blev onsdag klokken 09.39 standset af politiet, da han kørte i bil på Smedebakken i Silkeborg.

En narko-test afslørede, at manden havde kokain og hash i blodet. Så han blev anholdt og sigtet for narko-kørsel.

I bilen fandt politifolkene desuden 85 gram skunk, 24 gram hash, psykedeliske svampe, et gram kokain og 0,35 gram ecstasy.

Politiet ransagede mandens hjem, hvor der blev fundet yderligere knap et gram hash.

Den 25-årige mand blev sigtet for videresalg af narko, oplyser politiet i Silkeborg.