Skumringsstund i Alderslyst

SILKEBORG Igen i januar bliver der en række arrangementer med den fælles titel »Skumringsstund« sidst på eftermiddagen i Alderslyst Kirke.

Der er skumringsstund alle onsdage på det tidspunkt, hvor man befinder sig midt mellem lys og mørke.

Her kan man afsætte en lille stund til at ane, mærke og sanse. Levende lys og fakler vil sætte stemningen.

Billedkunst, digtekunst og ikke mindst musik fører deltagerne ind i tusmørket. Første gang er onsdag 10. januar og der efter er der »Skumringsstund« de følgende tre onsdage i januar.