05. januar 2018 - 13:56 Skriv kommentar
Sognemøde i Them med musik og sang
THEM Tordag eftermiddag den 11. januar gælder det årets første sognemøde i Them Sognehus, og denne gang er det med komponisten, sangeren og musikeren Helle Bøjlesen.
Helle Bøjlesen er blandt andet kendt fra orkestret »Fars Grise«.
Hun underholder med egne komponerede sange fra »Livets Skole« om humor, kærlighed og livsglæde. Hun akkompagnerer også til fællessang fra højskolesangbogen på både guitar, ukulele og shamantromme.
Helle Bøjlesen har diplomuddannelse fra rytmisk konservatorium i Aarhus, er uddannet lærer og filosof og har i mange år undervist på den Kreative Skole i Silkeborg.