To drenge på 15 og 16 år satte ild til bil med fyrværkeri
Steen HebsgaardVidner havde set de to drenge løbe fra bilbranden på Hvinningdalvej
SILKEBORG De var to drenge på henholdsvis 15 og 16 år, som stod bag den bilbrand, der fredag aften ødelagde en bil på Hvinningdalvej i Silkeborg.
Det oplyser vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Nielsen.
Brandvæsenet blev tilkaldt af beboere på vejen, og da politiet ankom kunne vidner fortælle om to drenge, der var set løbe væk fra stedet bagefter.
- De har formentlig knust en siderude og kastet fyrværkeriet ind i bilen, siger vagtchefen.
- Et af vidnerne kunne genkende den ene af drengene, så vi sendte en patrulje til dennes hjem. Her fandt vi de to drenge, samt en del lovligt fyrværkeri i huset.
De to drenge blev anholdt og senere løsladt, men er sigtet for hærværk.