Foto: Henrik Ole Jensen

Unge væltede kvinde og stjal hendes taske

Adam Haff 

Søndag eftermiddag blev 51-årig kvinde skubbet omkuld på Århusbakken

SILKEBORG En 51-årig kvinde blev søndag eftermiddag overfaldet midt på gaden i Silkeborg.

Kvinden gik klokken 13.46 på Århusbakken. Ud for Spættevej blev hun skubbet omkuld af nogle unge mænd, fortæller politiet i Silkeborg.

De unge, der var i alderen 15-17 år stjal kvindens taske, der indeholdt personlige ejendele.

Det er forholdsvis sjældent, at gerningsmænd benytter vold, når de stjæler tasker. Tyveri af tegnebøger, dankort og tasker sker som oftest ved hjælp af afledningsmanøvrer. Og dermed nedsættes risikoen for at ofret kommer fysisk til skade.

Den 51-årige kvinde blev skubbet ind i en hæk. Gerningsmændene rykkede tasken ud af hendes hånd. Kvinden slap med knubs og forskrækkelsen, fortæller politiet. Der var tale om en gruppe på fem-syv unge, mørklødede mennesker.

Tre af dem bar sorte huer, hvorpå der med hvid skrift stod »Peak«.