Folkedans og musik i Lunden

SILKEBORG Folkedans og -musik er for alle, og alle er velkomne, når der søndag den 14. januar om eftermiddagen er folkedans i Lunden, Vestergade, Silkeborg.

Det er gratis at deltage. Vil man danse med så husk skiftesko. Kan du spille på et instrument, må du meget gerne tage det med og blive en del af orkestret. Hvis du bare vil sidde og høre og se på musikken og dansen, så er du også velkommen i Lunden. Arrangementet er såvel for par som enlige og såvel for unge som gamle.