Løjer i præstegården
Perronteatret har premiere på farcen »Gud hvor de løber«
TEATER Perronteatret i Lysbro har fredag premiere på forestillingen »Gud hvor de løber«.
Det er en klassisk forvekslingsfarce, som foregår i England under Anden Verdenskrig og udspiller sig i en hyggelig præstegård i en lille landsby.
Præstefruen Penelope er tidligere skuespillerinde og har et anstrengt forhold til byens sippede dame miss Skillon. En sen aften dukker en af Penelopes gamle skuespil venner Clive op.
Han er ved militæret og udstationeret i en lejr tæt fra præstegården. Samtidig undslipper en bevæbnet fange fra lejren og snart går løjerne med fuld fart ind og ud af præstegården.
Med i forestillingen er Niels Johansen, Birgit Eye, Jørgen Sonne, Julie Rachlitz Madsen, Sune Sloth, John S. Andersen, Ulla Frankø, Kjeld Bach Jensen og Brian Lavrse.