Flere sigtet for ulovlig bilkørsel

SILKEBORG Flere bilister er de senere dage blevet sigtet for ulovlig bilkørsel.

Fredag klokken 12 kørte en 75-årig mand bil på Nordre Ringvej i Silkeborg selv om hans førerret udløb i 2016.

20 minutter senere var det en 53-årig mand, som på Nylandsvej kørte bil under indflydelse af hash.

Det var også hash en narkotest gav udslag for, da en 27-årig mand klokken 00.07 lørdag blev kontrolleret på Bredhøjvej.

Manden blev sigtet for narkokørsel og for at køre bil uden førerret.

Lørdag omkring middag blev en 42-årig mand snuppet ved F24-tanken på Horsensvej. Han havde halvandet gram hash og han blev desuden sigtet for narko-kørsel.

Lørdag eftermiddag blev en 45-årig mand sigtet for på Østergade at køre med kokain og opiater i blodet.

Og søndag klokken 03 førte en kontrol på Bindslevs Plads til at en 34-årig mand blev sigtet for spritkørsel.