Tag til bamsebingo i Salten

SALTEN Nu har man muligheden for at snuppe sin yndlingsbamse under armen og tage til bingo.

Salten Borger- og Grundejerforenings Aktivitetsudvalg står bag et nyt arrangement for de yngste i Salten, Them og omegn på søndag den 21. januar i Salten Borgerhus.

Bamsebingo er et spil med både tal og billeder, så det er tiltænkt børn fra fire år med lidt hjælp fra en forælder eller bedsteforælder. Gevinsterne er udelukkende bamser og andre tøjdyr.

I pausen serveres der hjemmelavede pandekager og saftevand.