Politiet kender identiteten på personer i flugtbil

Jakob Munk Schmidt 

68-årig kvinde dræbt i den tragiske ulykke i Silkeborg

SILKEBORG Midt- og Vestjyllands Politi er lørdag morgen fortsat på jagt efter gerningsmændene bag den tragiske ulykke på Viborgvej.

Ulykken kostede en 68-årig kvinde livet.

Hun blev ramt af bilen, der kørte med høj fart ved Viborgvej 23.

Politiets vagtchef oplyser lørdag morgen, at man er tæt på et par af personerne fra flugtbilen.

- Det er et spørgsmål om tid, før vi har dem. Vi er rimelig sikre på, hvem to af personerne i bilen er, og de er begge efterlyst, siger vagtchefen.

Han ønsker ikke at komme ind på, om det er i Silkeborg eller et andet sted, man søger.