25. januar 2018 - 13:14 Skriv kommentar
82-årig beboer mistede sin el-scooter
SILKEBORG Inden for den seneste uge var en tyv forbi en ældrebolig på Borgergade i Silkeborg.
Han stjal en el-scooter, der tilhører en 82-årig mandlig beboer.
Hjælpemidlet stod i bygningens indgangsparti.
Den metalgrå el-scooter er en »Karma 731«. Den har en værdi af cirka 30.000 kroner, oplyser politiet.