Kunstudstilling i lejlighed

KUNST »Nye Alfabeter« er titlen på en fællesudstilling med kunstnerne Jacob Juhl og Gerd Laugsen, som fra på lørdag kan ses i udstillingsrummet Drift på Guldbergsgade i Silkeborg.

Gerd Laugesen, som er født 1979 i Aarhus, arbejder på tværs af skrift og billedkunst. Jacob Juhl, som er født 1973 i Kjellerup, tager i sine værker gerne afsæt i fotografier, hvor motiverne bearbejdes med forskellige greb, så værkerne bliver til fysiske objekter snarere end billeder af virkeligheden. Nu er de gået sammen for at danne nye alfabeter og inviterer til en udstilling, der udfordrer måden at se bogen på og måden at læse et billede.

Udstillingen kan ses til 25. februar.