Ny udstilling i Sognehuset i Bryrup

KUNST Sognehuset i Bryrup udstiller i februar og marts måned kunst af Finn Jakobsen.

Finn Jakobsen har udover sit kunstneriske virke gennem mange år været aktiv, både i erhvervslivet og i den politiske verden.

Som kunstner er Finn Jakobsen nok mest kendt som maler, men han har i de senere år også arbejdet med skulpturer og skrevet eventyr. Han henter af og til inspiration i litteraturen, i digte og bibelske beretninger.

I de senere år har han blandt andet malet flere værker over H.C. Andersens eventyr, hvilket har ført til en lang række udstillinger her i landet og i udlandet. Han har også lavet flere udsmykninger.

Finn Jakobsen betegner selv sin kunst som fuld af nuancer:

Finn Jakobsen er medlem af kunstnersammenslutningen »Sæbykunstnerne«, og han udstiller permanent i sit eget Galleri 2 i Sæby, men i februar og marts kan man altså opleve hans kunst i Bryrup Sognehus.