Musikalske stemninger

MUSIK Fredag aften præsenterer musikforeningen Upcome en dobbeltkoncert med Nynne og Lunøe på Rampelys.

Nynne synger på dansk og leger med lyde, ord og stemninger. Hendes musik er bygget om omkring lyrikken - alle numrene starter som digte, og musikken og melodierne er derfor meget umiddelbare og drømmende.

Søskendeparret Frederik og Julie Lunøe er opvokset i Sminge. De spiller moderne, stille folksange med fokus på et afslappende rum med vokalharmoniske udfoldelser.