Fuld mand hoppede ud foran bil

Benedikte Storgaard Clausen 

29-årig mand hoppede ud foran bil på Hostrupsgade efter at være blevet bortvist fra disktotek

SILKEBORG Tre unge mænd blev natten til fredag klokken 00.45 bortvist fra et diskotek i Nygade, fordi de optrådte meget aggressivt.

En lille time senere blev en af de tre mænd, en 29-årig mand fra Silkeborg, impliceret i et uheld på Hostrupgade, hvor en bil var involveret. Efter hvad den 22-årige fører af bilen har forklaret, så hoppede den 29-årige, der tilsyneladende var fuld, lige ud foran bilen.

Den 29-årige fik kødsår i venstre lår. Politiet oplyser, at ingen er blevet sigtet, men at denne slags uheld jævnligt sker i nattelivet, når folk er alkoholpåvirkede.