Glatte veje fik flere biler til at køre galt på motorvejen

FUNDER Flere bilister var fredag morgen påvirket af de glatte veje efter aftenens snefald i området.

Det var tilfældet på de mindre veje, men også på motorvejen, hvor fire biler var involveret i et større uheld ved Funder.

Øjenvidner oplyser til Midtjyllands Avis, at to biler var endt i nødsporet i østgående retning, mens en tredje bil holdt stille i den ene vognbane. Lidt længere fremme var en bil endt på taget.

Også ved Låsby var der problemer. Her var en bilist ligeledes endt i grøften, og bilen så meget skadet ud.