Stort gymnastikstævne i Silkeborg

GYMNASTIK Søndag den 25. februar er Silkeborg Gymnastikforening vært ved fællesstævnet 2018, det er en gymnastikdag med 39 hold og ca. 1100 gymnaster, der giver opvisning i Jysk Arena.

Tre efterskoler har tilmeldt sig opvisningen. Det er Levring Efterskole og Bøvling Efterskole, og dagen sluttes af med Brejninggård Efterskole.

Silkeborg Gymnastikforening er også repræsenteret med flere springhold fra

0-12 år og fra 13 år samt talentholdet med 45 gymnaster. På rytmesiden kan publikum se holdet, der kalder sig Hulubulu 14+, som er et nyt hold for unge under Silkeborg Gymnastikforening, samt foreningens grand prix-afdeling, som vil vise serier, som de skal konkurrere med ved de jyske mesterskaber i Odense den 17. marts 2018 og senere i april ved DM 2. runde.

Desuden kommer der hold fra Hvide Sande, Bryrup, Randers, Lystrup, Grindsted, Kolding, Vejle, Aarhus og Viborg.