Kunst og digte

KUNST Udstillingsstedet »Drift - prøverum for kunst« inviterer fredag til aftensalon i selskab med digteren og billedkunstneren Knud Steffen Nielsen.

Dermed bliver der sat punktum for den aktuelle udstilling »Nye alfabeter« med Jacob Juhl og Gerd Laugesen. Knud Steffen Nielsen har netop udgivet samlingen »Udvalgte digte«, som han vil læse op af ved aftensalonen.