Kvinde med spædbarn kørte ind i træ

VOEL Lørdag klokken 14 skete der et færdselsuheld på Hjortgårdsvej i Voel.

En 36-årig kvinde fra Gjern ville i en højrekurve undvige en modkørende bil, der lå for langt ovre i hendes kørebane.

I forbindelse med undvigemanøven mistede den 36-årige kvinde herredømmet over bilen, som fortsatte ind i et træ.

I bilen var også kvindens lille spædbarn. Barnet og moderen blev kørt til observation på Viborg Sygehus. Politiet oplyser, at begge slap uskadte fra uheldet.

Der er ikke oplysninger om den modkørende bil. Hvis man har set noget, vil politiet gerne kontaktes.