Nordisk samspil på Rampelys

MUSIK Northern Assembly, som spiller på Rampelys lørdag aften er en forsamling af nordiske musikere, som med et stort ambitionsniveau spiller sig ind i hjertet på deres publikum.

Det er folkemusik med dybe nordiske rødder og toner. Northern Assembly udgav i oktober 2014 sin debut EP, som de har modtaget meget anerkendelse for.

Der trækkes toner fra bands som Simon and Garfunkel og Mumford and Sons. Sangene er skrevet på et rigt og komplekst sprog og har et dybt poetisk strøg over sig.

De handler om livet i bred forstand og beskriver de store ord; fred, håb, nåde og poesi.