19-årig truede betjent

SILKEBORG En 19-årig mand fra Silkeborg var natten til lørdag ikke til sinds at følge politiets anvisninger, da han ved 05-tiden talte med en patrulje på Nygade.

Manden var støjende og skabte uro. Politiet bad ham et par gange om at dæmpe sig og gå. Men det ville han ikke, og derfor blev han anholdt.

I et venterum på politistationen i Silkeborg truede han en betjent med vold, og derfor blev han sigtet for trusler, fortæller politiet i Silkeborg.