Arriva aflyser formiddagsafgange

Martin Hove Thomsen 

Tog mellem Silkeborg og Aarhus er aflyst

TOG Arriva oplever i øjeblikket problemer, og på hjemmesiden skriver selskabet, at afgangen fra Herning via Silkeborg mod Aarhus klokken 9.15 var aflyst, ligesom også turen den modsatte vej fra Aarhus mod Silkeborg klokken 9.30 er blevet aflyst.

Ifølge Arriva skyldes aflysningerne fjernstyringsproblemer, og togselskabet henviser til næste afgang.

Man gør derfor klogt i lige at dobbelttjekke togafgangene, hvis man skal med på strækningen, så man undgår at skulle vente mere end højest nødvendigt ude i kulden.