Cyklist ramt af ukendt bil i Silkeborg

SILKEBORG En 21-årig kvinde fra Silkeborg blev fredag klokken 19.46 kørt ned af en bil i Borgergade i Silkeborg.

Kvinden kørte på cykel. Hun blev ramt af en højresvingende bil, der kom fra Sølystvej.

Bilisten stoppede ikke op, og derfor efterlyser politiet vidner til uheldet.

Bilen var en lysegrøn eller grå personbil, muligvis en Citroen Berlingo.

Cyklisten slap med skrammer. Bilisten står til en sigtelse for at overtræde sin vigepligt.