Tyv behøvede kun få minutter

SILKEBORG Mandag aften var en tyv på spil i en villa på Søholt Allé i Silkeborg.

Mellem klokken 22.45 og 22.50 listede tyven ind ad den ulåste hoveddør.

Fra entreen stjal han en taske med en bærbar computer af mærket Lenovo, samt en nøgle til beboernes bil.

Han stjal ikke selve bilen, oplyser politiet.