Niels Skousen og Holgersen i Lunden

MUSIK Silkeborg Viseverseklub inviterer fredag aften til dobbeltkoncert i Lunden med Niels Skousen og Kristina Holgersen.

Niels Skousen har de senere år markeret sig med to fantastiske album: »Smil eller dø« og »Hvem er du som kommer imod mig«.

Kristina Holgersens seneste udgivelse »To Slags Mørke« var sidste år nomineret til Gaffa-prisen som Årets kvindelige kunstner og for Årets pop album.