Anna Sophie Okkels og Hege Bakken Wahlquist var tæt på en stor skalp fredag aften. Foto: Martin Ballund

27-årig Voel-spiller stopper karrieren til sommer

[email protected] 

Den tidligere landsholdsspiller Anna Sophie Okkels blev aldrig nogen succes i Silkeborg-Voel
Af Michael Helligsø

HåNDBOLD Det bliver kun til en sæson i Silkeborg-Voel for Anna Sophie Okkels.

Selv om hun med sine blot 27 år burde være på vej ind i sin bedste håndboldalder, stopper hun til sommer i klubben og lægger håndboldskoene helt på hylden.

Det er de gentagene problemer med skader, der har fået den tidligere landsholdsspiller til at stoppe karrieren. De samme skadesproblemer betød, at hun aldrig blev nogen succes i Silkeborg-Voel.

- Efter nogle lange og hårde overvejelser om min krop og fysik kan holde til at blive ved, har jeg gjort op med mig selv, at jeg er nødt til at stoppe min håndboldkarriere, siger hun.

- Det er nødvendigt, hvis jeg skal holde min mentale status og gode humør, selvom det selvfølgelig er svært at sige farvel til et langt og godt håndboldliv. Jeg har været rigtig glad for at spille i Silkeborg-Voel, selvom jeg selvfølgelig havde håbet, at jeg havde været fit for fight i hele sæsonen, så jeg kunne have bidraget med mere. Men nu håber jeg bare, at det kommer til at gå klubben godt fremadrettet, siger Anna Sophie Okkels, der har spillet 40 A-landskampe for Danmark.

I Silkeborg-Voel vil man ikke stå i vejen for bagspillerens ønske om at komme ud af kontrakten et år før tid.

- Vi har fuld forståelse for Anna Sophie Okkels’ valg om at stoppe som håndboldspiller og efterkommer selvfølgelig ønsket om at holde i klubben. Der er ingen tvivl om, at vi har været rigtig glade for at have hende i truppen og ønsker hende al mulig held og lykke i hendes nye liv uden for håndboldbanen, siger direktør Mikael Bak.

Læs mere i Midtjyllands Avis i dag og på mja.dk + senere.