Generalforsamling og tip om haveliv

GJERN Gjern Aftenskole inviterer til et dobbelt-arrangement med generalforsamling og foredrag om haveliv.

Det foregår onsdag den 14. marts i Gjern Kultur- og Idrætscenter.

Årets generalforsamling indledes med et formøde, hvor der skal vælges en deltager-repræsentant til aftenskolens bestyrelse. Alle, som i de sidste to år har deltaget i en eller flere af aftenskolens aktiviteter, kan deltage.

Bagefter går man over til selve generalforsamlingen, som er for alle medlemmer af aftenskolen. Nye medlemmer er også velkomne.

Derefter er aftenskolen vært ved et kaffebord, og så vil Lene Lunghøj fortælle og skitsere, hvordan man kan indrette sin have, så den passer til forskellige former for haveliv, uanset om man helst vil have en have, der passer sig selv, en have til at dase i, sanse i eller en have til at være aktiv i.