SIF må sige farvel til top-6

Peter A. Sørensen 

Svære forhold i Hobro gav ikke nogen stor fodboldkamp, så 1-1 var et ganske rimeligt resultat

FODBOLD Det blev aldrig nogen stor fodboldkamp i Hobro lørdag eftermiddag, hvor opgøret endte 1-1. En intens afslutning, hvor begge hold gik efter sejren, betød imidlertid, at de 1650 tilskuere fik ganske god underholdning.

Men 1-1 betyder, at SIF’erne ikke længere kan nå top-6 - og nu ryger ned på 11. pladsen.

SIF-MANAGER Peter Sørensen havde fire ændringer i sin startopstilling i forhold til nederlaget mod FC Midtjylland. Dennis Flinta og Mikkel Vendelbo var med i forsvaret, mens Jeppe Gertsen og Valance Nambishi røg på bænken.

På midtbanen kostede en sløj indsats af Sammy Skytte mod Midtjylland ham pladsen til Ibrahim Moro. Endelig var Magnus Matsson gledet ud til fordel for Gustaf Svensson, der blev skubbet helt i front.

Første halvleg blev mildt sagt ikke nogen stor oplevelse for SIF’erne. Hobro var specielt i den første halve time bedst og havde flere gange optræk til en scoring. Til gengæld var SIF’erne ikke farlig i den anden ende, så på den baggrund var 0-0 ved pausen et fornuftigt resultat.

Hobro kom også bedst ud til anden halvleg, men efter 55 minutter smed hjemmeholdet bolden væk på midten af banen, og efter godt arbejde af Gustaf Nilsson havnede bolden hos en fri Vladimir Rodic, der scorede.

Den ufortjente gav SIF’erne overtaget, men netop som gæsterne overtog kontrollen, udlignede Hobro efter 73 minutter.

Et hjørnespark fik lov til at passere helt over til bagerste stolpe, hvor varme Pål Alexander Kirkevold udlignede, mens Mikkel Vendelbo ikke så alt for godt ud.

Det tændte op under intensiteten, og begge hold gik efter sejren foran de frysende tilskuere. Og der var chancer i begge ender - men uden scoring.