Taler og musik imod racisme

SILKEBORG Silkeborg er med, når der i dag, lørdag den 17. marts om eftermiddagen, demonstreres mod racisme i større byer i en række lande rundt om i Europa.

Lokalt markeres dagen med taler og musik på Torvet.

Taler er den kendte journalist og forfatter Knud Vilby. Kim Schulz Jensen og Kirsten Gammelgaard leverer musik og sang.

Med arrangementet ønsker Silkeborg for Mangfoldighed at manifestere en folkelig modstand mod fremmedhad og voksende racisme.