Glat føre overraskede bilist på Sejsvej

Søren Nielsen 

SILKEBORG/SEJS Det glatte føre overraskede onsdag morgen en bilist på Sejsvej tæt ved rastepladsen til Nåege.

Politiets vagtleder oplyser, at bilisten mistede herredømmet over bilen på grund af det glatte føre.

Der var tale om en 37-årig mand fra lokalområdet. Han kom ikke noget alvorligt til.

En ambulance blev tilkaldt, og kunne efter undersøgelse køre manden hjem til afslapning på sin privatadresse.

Temperaturen onsdag morgen var omkring frysepunktet og der var en del vand på kørebanen.

Visse steder var der frost i vejbanen og det medførte spejlglatte veje.