18-årig fik bøder til landskamp i Silkeborg

SILKEBORG I forbindelse med U19-landskampen onsdag aften på Jysk Park blev en 18-årig tilhænger af det bosniske landshold pågrebet af politiet.

Manden antændte klokken 20.30 et såkaldt strobelys og smed det blandt tilhængerne.

Han blev sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven og ordensbekendtgørelsen, og for disse forseelser fik han to bøder.