Burhan i Silkeborg

MUSIK Burhan G er taget på en omfattende turné sammen med sit hold med tre musikere og to korsangere, og lørdag ankommer Burhan og Co. til Silkeborg, hvor der er koncert i den store sal i Jysk Musikteater.

Der er lagt op til en intens koncert, hvor publikum kommer lidt tættere på Burhan G end ved de lidt større koncerter.

Han har efterhånden en lang række af hits i rygsækken og de bliver alle sammen præsenteret for publikummet med opbakning fra hans to korsangerinder Caroline Franceska og Amanda Vium.