Gi’ den gas i påsken

SILKEBORG I Silkeborgs legeland Gi’ den Gas Palads kan både børn og voksne give den gas i skolernes påskeferie. Det vil være muligt at prøve den nye og mere børnevenlige bowlingbane, og hver dag vil der være aktiviteter for hele familien.

Hver morgen vil Påskeharen gemme påskeæg rundt i hele legelandet, og alle dage vil der også være mulighed for at møde frøprinsen Prins Pilfinger.

Både børn og voksne er velkomne. Ud over diverse aktiviteter er der også mulighed for at hygge stille og roligt på balkonen.