Melodi Grand Prix-vinder optræder i Silkeborg

peter bruvik 

Torsdag den 26. april – dagen før store bededag - kan man opleve Rasmussen optræde på Torvet i Silkeborg

SILKEBORG Det er ganske vist. Torsdag den 26. april kan man helt unikt få lejlighed til at se - eller gense - årets danske Melodi Grand Prix-bidrag til Eurovision-finalen i Portugal.

Det sker når »Rasmussen« fra Viborg - med det borgerlige navn Jonas Flodager Rasmussen - synger sin vindersang Higher Ground på Silkeborg Torv.

- En forrygende aften er i vente, når vi blænder op for årets første Late Night. Ikke nok med, at alle medlemsbutikkerne er helt oppe på mærkerne og forårsklar. Vi inviterer også alle silkeborgensere til et brag af en koncert med årets danske Melodi Grand Prix-, siger Claus Broe, eventkoordinator i Handel Silkeborg.

Hans optræden i Silkeborg er eneste chance for at høre »Higher Ground« live inden det internationale Melodi Grand Prix i Lissabon, der afholdes 12. maj.