Trailer og stillads stjålet

SILKEBORG Tirsdag eller tidligt onsdag blev en trailer, der var læsset med et stillads, stjålet fra en indkørsel til et hus på Færgevej i Silkeborg. Traileren var sølvmetallic og af mærket »Anssems«. Den var forsynet med nummerpladen NB 6940. Samlet mistede ejeren, der er bosiddende i Horsens, værdier til et beløb af 15.000 kroner.