Lars Muhl holder foredrag i Silkeborg.

Lars Muhl taler om menneskets muligheder

Silkeborg Foreningen Livsenergi får tirsdag den 10. april besøg af musikeren og meget andet, Lars Muhl.

Han holder foredrag med titlen »Alt er muligt - menneskets skjulte muligheder«.

I foredraget vil Lars Muhl dele sine erfaringer omkring den indre resurse, som vi alle har adgang til, men som kun få bruger.

Hvis du ønsker et signeret eksemplar af Lars Muhls seneste bog »Drengen der gav den blinde sine øjne«, vil der være mulighed for at medbringe bogen og få den signeret, men bogen kan ikke købes på stedet denne aften.

Foredraget holdes i Medborgerhuset sal A, Bindslevs Plads 5, Silkeborg.