Bigband i Sejs-Svejbæk

SEJS-SVEJBæK Torsdag den 12. april indbyder »Musik & Kultur« under Sejs-Svejbæk IF alle interesserede til koncert med musik og hygge i Multihuset. Denne gang er det lykkedes for foreningen at få fat i Silkeborg Big Band, som på højt niveau spiller komponeret, arrangeret og improvisatorisk musik i big band-genren. Denne musiktradition er forankret i det amerikanske, men spænder over flere kontinenter og mange årtier.

På det seneste har det lokale bigband arbejdet med spirende solister fra musiklivet i Silkeborg, og koncerten vil være en præsentation af sang, klang, synkoper og rytmik.

Inden koncerten er der endvidere mulighed for fællesspisning og hygge. Alle er velkomne såvel til fællesspisningen som til koncerten. Ønsker man at være med til fællesspisningen, er tilmelding nødvendig til Keld Melgaard Kristensen.