Politiet anholdt 20- årig der smadrede bil

SILKEBORG Søndag morgen fik politiet kort efter klokken 8 en anmeldelse om, at en ung mand havde begået hærværk på en parkeret bil på Århusvej.

En 20-årig mand fra nordjyske Svenstrup havde knust en rude og lavet buler i taget og på siderne af en Peugeot 206.

En patrulje blev sendt til stedet og undervejs omdirigeret, da vidner havde set manden stikke af.

Han blev anholdt, og under afhøringen erkendte han hærværket.

Historien melder ikke noget om, hvorfor han ødelagde bilen, der ejes af en 59-årig silkeborgenser.