Dialog mellem kunstnere

Christian Kloch Larsen 

Kulturminister Mette Bock (LA) åbner lørdag udstillingen »Playful Dialogue in time and space« på Kunstcentret Silkeborg Bad

KUNST »Playful Dialogue in Time and Space« er titlen på en ny udstilling, som lørdag åbner på Kunstcentret Silkeborg Bad.

Udstillingens fokus er dialog, både mellem nulevende kunstnere, på tværs af landegrænser og med fortidens kunstnerkolleger.

De medvirkende kunstnere Holger Bunk, Lars Ravn, Tong Wang og Helgi Thorgils Fridjónsson samt to kunstnere af den ældre generation, J.F. Willumsen og Qi Baishi.

Alle fire har det til fælles, at der i deres værker er faste motiver som skaber fikspunkter i deres billeder.

For Tong Wang forener det bedste af kulturerne fra Østen og Vesten. og hans ofte syntetiske værker skaber en dialog mellem fortid og nutid.

Som Wang har også Holger Bunk en malerisk tilgang til billedet, hvor nøje afstemte farver står som udtryk for det dybeste sjælelige mørke og det lyseste håb.

Lars Ravn eksperimenterer med nye billedformater i det kinesiske kulturmøde, han har oplevet efter at have boet i Kina i flere år.

I Helgi Thorgils Fridjónssons billeder er der både genkendelige og fremmede væsener, som forener dyremotiver med kunsthistorien.

På udstillingen er der også 29 grafiske værker af den danske kunstner J.F. Willumsen, som levede fra 1863-1958. Han skabte i en periode en række stærke grafiske arbejder, hvor han behandler emner som krig, folketyper og portrætter. Og så den kinesiske kunstner Qi Baishi, som levede samtig med Willumsen, er med på udstillingen. Han er kendt for en finurlig og legende stil i sine akvarelmalerier.

Udstillingens materialer knytter sig hovedsageligt til papiret med grafik eller tegning.

Udstillingen bliver åbnet af kulturminister Mette Bock (LA) og ved åbningen medvirker Cora Rytmica og bandet Seagull.

Udstillingen kan ses til 19. august.