12. april 2018 - 09:00 Skriv kommentar
Hed blues på Rampelys
MUSIK Amerikanske Mississippi Heat giver lørdag aften sin eneste koncert i Danmark - det sker på Rampelys.
Mississippi Heat er et Chicago-bluesband, som har udgivet 11 albums de seneste 25 år. Flere af deres plader har modtaget priser som »Best Chicago Blues CD of the Year« og »Best Blues Production«. Bandet har turneret i USA, Canada, Europa og enkelte ture i Sydamerika, og optrådt på store festivaler over hele verden.
Carla Stinson er bandets nye forsanger og kom med i bandet i 2017. Hun har en stærk stemme, som passer perfekt til bandet lyd og stil. Hun har dog også været med tidligere i flere omgange.