Frikirkepræst dropper at anke sex-dom
Brian HolstDen 30-årige frikirkepræst, Christian Laursen Raburn, har valgt at droppe anken af sin sex-dom på tre et halvt års fængsel for sex-misbrug af otte børn og unge i Silkeborg
SILKEBORG De ofre, der blev udsat for sex-misbrug den silkeborgensiske frikirkepræst, Christian Laursen Raburn, kan ånde lettet op.
De skal nemlig ikke gennem endnu en opslidende ankesag i landsretten.
Christian Laursen Raburns forsvarsadvokat, Anne-Mette Larsen Rahbek, bekræfter at sagen er anket. Men hun ønsker ikke at oplyse hvorfor.
- Vi er så lykkelige for, at sagen alligevel ikke skal for landsretten. Jeg har to døtre, der blev udsat for hans seksuelle misbrug, og de synes, at byretssagen var meget opslidende, og de så bestemt ikke frem til en ankesag. Derfor er det en sten, der er faldet fra hjertet, siger faren til de to døtre, der af hensyn til sine døtre ønsker at være anonym.
For en måneds tid siden blev frikirkepræsten fra den nu lukkede Byens Kirke i Silkeborg idømt tre et halvt års fængsel for misbrug af otte børn og unge.
Den 30-årige frikirkepræst blev i byretten i stort se fuldt omfang dømt for tiltalerne i anklageskriftet, som indebærer grove seksuelle overgreb på de otte børn og unge i perioden fra 2006-2011, da præsten var leder af kirkens ungdomsafdeling.
Forsvarsadvokaten, Anne-Mette Larsen Rahbek, gjorde det efter byretsafgørelsen klart, at hverken hun eller præsten var tilfredse med dommen. Den indebærer også, at han skal udvises fra Danmark til USA, at han skal betale en samlet erstatning på over en halv million kroner til ofrene og en sanktion om, at han ikke må arbejde med børn og unge under 18 år eller have dem boende hos sig.