Forårsfest for ældre i Silkeborg Nord

LEMMING Pensionisterne i »det gamle område Nord«, dvs. Sinding, Sejling, Serup, Balle og Lemming med omegn indbydes torsdag den 19. april til den årlige sæsonafslutning og forårsfest i Lemming Forsamlingshus.

Forårsfesten begynder ved aftenstid med fællesspisning. Aftenens musik, såvel under spisning som til fællessangen og aftenens dans, leveres af Jørgen Bitsch.

Tilmelding til bestyrelsen.