Anders Dam ville fra sit kontor i Jyske Bank i Vestergade have haft udsigt til højhuset på 12 etager. - Der kom mange gode pointer og argumenter frem på bytingsmødet. Det er én af forklaringerne på, at vi vælger ikke at bygge et højhus, siger Anders Dam. Foto: Jakob Stigsen Andersen

Nordjyske Bank går alligevel ikke med Jyske Bank

/ritzau/ 

JYLLAND Nordjyske Bank og Ringkjøbing Landbobank vil fusionere. Det oplyser bankerne via fondsbørsen.

Dermed bliver der efter alt at dømme alligevel ikke tale om, at Jyske Bank med hovedsæde i Silkeborg køber den nordjyske bank sådan som det har været beskrevet over flere omgange i den seneste tid.

Det er resultatet af et let kaotisk forløb, hvor Jyske Bank mere eller mindre mod sin vilje stod til et bliver den dominerende aktionær i Nordjyske Bank. Derfor har der være ledt efter en køber.

Nu har Nordjyske Bank og Ringkjøbing Landbobank altså i stedet besluttet at fusionere med sidstnævnte som den fortsættende bank.

- Bestyrelserne i Nordjyske Bank og Ringkjøbing Landbobank har indgået aftale om en fusion, som repræsenterer et attraktivt alternativ til Jyske Banks købsbud på Nordjyske Bank.

- Bestyrelsen i Nordjyske Bank har lagt vægt på, at fusionen i høj grad tager hensyn til alle bankens interessenter, sikrer sine aktionærer andel i den fortsatte værdiskabelse og giver reel indflydelse på den nye bank, skriver de to banker i en meddelelse.

Fusionen skal godkendes af aktionærerne