Foto: Colourbox

Gudstjeneste om byggeboom i Silkeborg og i Guds rige

SILKEBORG På søndag eftermiddag afholder Silkeborg Kirke rytmisk gudstjeneste. Bandet Retro medvirker under hele gudstjenesten ved at lede fællessangen. Retro er et band af unge, dygtige musikere fra Silkeborg.

Deltagerne skal være sammen om temaet: »Byggeboom i Silkeborg og i Guds rige«.

Sognepræst Leif Kristiansen medvirker ved gudstjenesten - og det er hans sidste rytmiske gudstjeneste, inden han går på pension senere på året.

Gudstjenesten henvender sig til alle aldre - både børn, unge og voksne. Efter gudstjenesten er der fællesspisning i sognelokalerne for dem, der har lyst.