20. april 2018 - 13:58 Skriv kommentar
Så skal der ryddes op i naturen ved Resenbro
RESENBRO På søndag den 22. april er det tid for den årlige affaldsindsamling i Resenbro og omegn. Resenbro UIF’s Støtteforening og Aktivitetsudvalget for Resenbro opfordrer alle til at møde op ved skolen midt formiddag. Her udleveres der handsker og poser, og de fremmødte bliver herefter sendt ud i forskellige retninger i byen for at samle henkastet affald. Efter et par timers affaldsindsamling bydes der på en kop suppe.