Hund bed avisbud i låret – politiet beder hundeejer om at henvende sig

En 15-pige og avisbud blev i sidste uge bidt i låret af en hund - politiet vil gerne i kontakt med hundeejeren

SILKEBORG Politiet efterlyser ejeren af en hund, der onsdag eftermiddag klokken 15.15 bed et avisbud i låret.

En 15-årig pige kom cyklende, da hun på en skovvej mellem Gustav Wieds Vej og Kjeld Abells Vej blev overfaldet af en hund.

Den store brune hund, der lignede en Golden Retriever, var i snor.

Hunden blev ført af en 25 til 45-årig mand i shorts og T-shirt.

Pigen var noget chokeret. Hun fik ikke mandens kontaktoplysninger, og derfor beder politiet hundejeren om at henvende sig.