Peppede kamp op med spyt og stoffer

Benedikte Storgaard Clausen 

Gårdsdagens fodboldkamp på Jysk Park bød på mere end bare fodbold

SILKEBORG Mens SIF-spillerne blev besejret 5-2 af AGF, var der godt gang i udebaneafsnittet på Jysk Park.

I alt var omkring 1000 AGF-fans mødt op for at heppe på et veloplagt AGF-hold, men det skete med lidt mere end klapsalver.

En 17-årig dreng fra Odder blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, idet han spyttede efter andre fans. Også en 16-årig dreng fra Aarhus blev sigtet, idet han var i besiddelse af et kanonslag.

Herudover blev en 25-årig mand fra Odder sigtet for at være i besiddelse af 0,54 gram kokain.

Men bortset fra det forløb kampen stille og roligt, oplyser politiet.

I alt var knap 3500 tilskuere mødt op for at se mandagens fodboldkamp.