Bedriftsbesøg hos landmand ved Kragelund

KRAGELUND Landmandsorganisationen LMO Kvæg indbyder mandag den 7. maj om aftenen til bedriftsbesøg hos kvægproducent Thomas Kristensen på Malmhøjvej 13 mellem Kragelund og Frederiksdal.

Her får deltagerne mulighed for at opleve bedriften med 170 jerseykøer og 115 hektar, som blev købt for to år siden. Thomas Kristensen har planer om at omlægge til økologisk drift.

Der er ingen tilmelding til arrangementet, man kan blot møde frem.

Igen aftenen efter arrangerer LMO bedriftsbesøg, denne gang hos Maria og Lars Maagaard Pedersen i Gjerlev nord for Randers, der har en malkekvægsbesætning med 330 holsteinkøer.